Torsdags-match starter op den 8. april 2010 kl 10.00.

Tirsdagsklubben” (fra sæsonen 2003) ”Torsdagsklubben”.
Denne klub i klubben blev startet tirsdag den 6.8.2002 af et par nybegyndere, med det formål,at samle medlemmer der, uanset køn, alder eller handicap, kunne/ville spille golf om formiddagen, til en lidt uhøjtidelig, men efter reglerne pointberegnet turnering, på Birkemose´s ”lille” Pay and Play bane.
Denne ugedag er, som det kan ses, nu ændret til torsdag, stadigvæk med start kl. 10.00 og ca. slut kl. 12.00.
 
Klubben har ingen bestyrelse (hverken lønnet eller ulønnet), kun en selvbestaltet formand der p.t. er udpeget af et par andre medlemmer, der var med til at starte klubben. Formanden er også turneringsudvalg og præmieindkøber, idet der betales et startgebyr på kr. 10,- pr. deltager, og disse penge går ubeskåret til præmier.
 
Man behøver ikke at melde sig ind, blot møde op til turneringen og betale startgebyr senest kl. 09.45.
Der betales ikke kontingent i Torsdagsklubben.
 
Så mød du/I bare op, med godt humør og deltag i dette fremragende arrangement,
der i sæsonen 2002 havde gennemsnitligt 20 spillere til hver turnering.

Med venlig hilsen
 
Tage Bech medlem nummer 226
(selvbestaltet formand)

Regler for deltagelse i torsdagsmatchen på 9-hulsbanen, gældende
 fra og med torsdag den 1. juni 2006.
På grund af overvældende tilslutning i dette forår (i gennemsnit ca. 40 pr. match), 
også med mange deltagere som har et højt handicap og altså ikke har deltaget i ret mange ”Kaninmatcher”, 
har matchen´s ”præcidium” vedtaget følgende:
 
1.      Kun spillere med et tildelt antal ekstra slag på mindre end 20 kan deltage.
   Altså kan du ikke deltage hvis du har et handicap der udløser mere end 20 ekstra slag.
 
2.      Der kan højst deltage 36 spillere. Når antallet af registrerede og korrekt udfyldte scorekort er på 36, 
   stopper spilleledelsen med at tage flere spillere ind til matchen denne dag.
 
Altså gælder "først til mølle..." reglen her, så kom i god tid.
 
Vi håber, at alle har forståelse for vore nye regler, som skulle være til gavn for alle.

Med venlig hilsen
Tage Bech
Udskriv denne side | Tilbage

Sidst opdateret d. 17. marts 2010